Vinderkultur på Lolland-Falster 2016

vinderkultur-faelles

Lancering af “Vinderkultur på Lolland-Falster 2016”. Foto: Tim R. Larsen, Erhverv og Kultur

Så kom vores bog “Vinderkultur på Lolland-Falster” på gaden. Alle deltagende (49) var inviteret til release hos 2010 Vin & Velsmag i Maribo. Her blev den 100 siders bog præsenteret af bl.a. Kirsten Sydendal.

Der var en superstemning og der er ingen tvivl om, at bogen om vinderkulturen vil vende tilbage i en 2017-udgave.

2016-udgaven er trykt i 200 eksemplarer og de sidste 151 er nu spredt ud til følgende butikker:

2010 Vin & Velsmag, Maribo
Turistbureauet, Maribo
Bøger & Papir, Sakskøbing
HeltLokalt.dk, Torvet, Nykøbing
Café Risteriet, Nakskov
Turistbureauet, Nakskov
Bøger & Papir, Nakskov
Byens Ure & Guld, Nakskov

hvor den kan købes for kun 99 kr. stykket.

Tak til alle, der har været med i bogens tilblivelse. Vi håber mange vil tage ideen til sig: Vi kan godt her på Lolland-Falster.

Vinderprofilerne for 2016 er: Harald KrabbeMarcus KnuthAllan FeldtKaren Albrechtsen, Tanija Madsen, Lene Bång-Jensen, Tommi Ewers, Rene Holten Poulsen, Niels Chr Krag, Martin Andersen, Niels Hansen, Ebbe Frahm, Kirsten Sydendal, Faramarz Davodi (Ferri), Randi Meincke, Stephan Hansen, Susanne Hovmand, Christoffer Knuth, Mark O. Madsen, Anders Henriksen, Lennart Damsbo-Andersen, Claus Jensen, Gerda Schultz, Jens Bay, Henrik Errebo, Hans Østergaard, Andreas Milling, Lotte Rosenkilde, Isabel Brogaard Pedersen, Kim Frimann, Birgitte Getting, Mikkel Mac, Flemming Krøll, Flemming W. Jensen, Dennis Frederiksen, Anders F. Møller, Knud Jensen, Susanne Grue Jørgensen,  Hanne & Carl Madsen, Heino Schultz, Jacob Fugl, Morten Andersen, Thorbjørn Nielsen, Kim Jørli Jensen, Elsebeth Iversen, René Christensen, Jørgen Møller, Claudia Pilemand og Johanne Aalkjær.

Har du forslag til næste års vinderprofiler, så skriv til os på vinderkultur@solf.dk!!

Fra bogens forord:

Vi fortæller historierne – en for en

Claus Meyer har engang sagt:

“Spørgsmålet er, om vi får et rigere liv ved at afstå fra at række ud efter de drømme, andre ikke tror vil gå i opfyldelse for os.”

Svaret er selvfølgelig, at vi skal række ud efter drømmene, og at vi skal trodse pessimisterne og dommedagsprofeterne. Jeg er meget enig. Det er der rigtig mange, der gør på Lolland, Falster og småøerne, men spørgsmålet er, om vi kender disse personer godt nok.

Med Lolland-Falster Lovestorm er de danske sydhavsøer blevet kendt for den kærlighed og stolthed, som vi, der bor her eller stammer herfra, føler så stærkt. Lolland-Falster har mange fordele: Beliggenhed, lave kvadratmeterpriser, stabil arbejdskraft, smuk natur, kendte turistattraktioner og fremtidige investeringer i milliardklassen, stjerneklare nætter uden for byens lys, små færger, der lægger til og sejler fra, fisk og rejer, billige tennisbaner og fodboldklubber uden lange ventelister. Men det, som er den virkelige attraktion, er de mennesker, som bor her. Livshistorierne, fællesskaberne, sammenholdet, viljen til at få Lolland og Falster til vokse og udvikle sig og ambitionen om at vinde over det, som giver modstand. Trodsigheden og viljen til at rejse sig igen og igen, lige meget hvad der sker.

Vi fejrer vores helte med prisoverrækkelser, avisartikler, tv-portrætter og opslag på de sociale medier. Men visionen med denne udgivelse er at samle og fastholde beskrivelserne af vores lokale foregangsmænd og -kvinder, så de kan indprente sig lidt dybere i vores bevidsthed og – med dette lidt mere varige format – give viden og inspiration på den lange bane til både lokale og tilflyttere, unge og gamle. Visionen er også for en gangs skyld at blande kortene og lade erhvervsprofiler, ildsjæle, foreningsfolk, sportsfolk og kulturpersonligheder stå side om side med hinanden. Alle bor eller er opvokset det samme sted, og alle er de med til at skabe den nye fortælling om Lolland-Falster, som i disse år bliver mere og mere udbredt. Vi løfter i flok og kan ikke undvære hinanden.

Vi skal kende os selv og vores eget værd, før vi for alvor kan tiltrække nye mennesker til vores egn. Og de, der kommer udefra, skal have inspiration, som gør, at de en dag bliver til turister, nye bosættere eller iværksættere. Det håber vi, at denne bog vil bidrage til. Grundlaget for en stærk vinderkultur og stolthed er klart til stede på Lolland og Falster. Historierne skal blot fortælles, og det gør vi her. En for en.

Vi håber, at bogen vil læst hjemme på øerne, men også at den kan nå langt ud over Lolland-Falsters grænser. Giv bogen til mindst en, der ikke bor her, og inviter vedkommende til at komme forbi og evt. hilse på en af dem, du finder her i bogen.

God læselyst og lovestorm!

Kirsten Sydendal

Lolland-Falster Lovestorm

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Nyheder, Vinderkultur 2016. Bogmærk permalinket.