Marcus Knuth – nyvalgt folketingsmedlem – Vinderkultur på Lolland-Falster

IMG_3912

Marcus kommer fra Maribo-kanten og er i dag folketingsmedlem for Venstre – men hans vej til Christiansborg ligner ikke de flestes.

I 1997 blev Marcus reserveofficer i Gardehusarregimentet, og efter studierne arbejdede han en årrække som økonom i finansindustrien i New York og London.

I 2008 stod Danmarks engagement i Afghanistan på sit højeste, og Marcus søgte om at blive udstationeret som kaptajn i hæren i Helmand-provinsen, hvor han forrettede tjeneste ved de fremskudte patruljebaser Armadillo og Sandford.

For sin engagement i krigen blev Marcus efterfølgende tildelt Forsvarschefens Påskønnelse for Særlig Indsats.

Siden blev Marcus ansat som diplomat for Udenrigsministeriet, først bl.a. som chef for EU Politimissionens ambassadesamarbejde i Kabul og senest som seniorrådgiver for Danmarks indsats i Syrien.

2015 var Marcus’ første folketingsvalg, og alligevel fik han hele 7351 personlige stemmer og blev dermed Venstres nummer to i Region Sjælland – kun overgået af Lars Løkke Rasmussen.

Ved valget blev Marcus samtidig Venstres største stemmesluger i Lolland, Guldborgsund og Vordingborg-kredsene, og således har han nu igen fokus på sit hjemlige Lolland-Falster.

Marcus er i dag 40 år gammel – og er desuden bror til Christoffer Knuth.

Tekst: Carsten Andersen

Læs mere om bogen Vinderkultur på Lolland-Falster

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Nyheder, Vinderkultur 2016. Bogmærk permalinket.