Hugo, græsrodsaktivist – #shiningpeople #lollandfalsterlovestorm

Lolland-Falster Lovestorm præsenterer Søren Marquardt Frederiksen og Antti Suomalainens portrætserie fra Vestlolland Shining People.

20130725-DSC_0107.jpg

”Min glæde er at arbejde sammen med andre, der arbejder for fællesskab, tolerance og fred. Jeg er interesseret i hvordan andre lever og kan lide at møde mennesker, der inspirerer mig.”


20130725-dsc_0108
”Jeg er vokset under 2. verdenskrig og deltog som teenager i modstandsbevægelsen. Det har sat sit præg på mit liv. Min drøm er derfor en fredelig verden, hvor folk kan leve sammen. Jeg tror på, at social ulighed skaber spændinger mellem mennesker og lande. Hvis vi kan skabe social udligning, vil vi være i stand til at leve i fred med hinanden.”


20130725-DSC_0128.jpg

”Min have er stor og nok lidt tilgroet. Der er kun et lille hjørne, hvor jeg har plads til en stol. Men jeg vil ikke klippe det ned. Jeg kan lide det grønne. Jeg behøver kun en lille solplads, hvor jeg kan drikke min kaffe og blive solbrun.”


20130725-IMG_0189.jpg

”Mit liv har været præget af, at jeg har prøvet at forstå, hvordan nazismen kunne opstå. Jeg rejser rundt i mange lande og skaber forbindelser med mennesker, der ønsker at skabe en fredelig verden. Jeg har mange venner i Sverige, Norge, Rusland og Tyskland. Sammen med dem arbejder jeg politisk på græsrodsniveau. Fx var der en russer, der ikke kunne få lov til at fortsætte sine studier i Danmark. Ham hjalp jeg ved at få den lokale tv-station til at skildre sagen. Den slags små initiativer tror jeg kan gøre verden mere fredelig.”

Læs mere om Shining People her

Tilmeld dig Lolland-Falster Lovestorm her

Læs næste portræt om restaurationsejeren Hanne her

Reklamer