Jens, havemand – #shiningpeople #lollandfalsterlovestorm

Lolland-Falster Lovestorm præsenterer Søren Marquardt Frederiksen og Antti Suomalainens portrætserie fra Vestlolland Shining People.

20130723-DSC_0237

”Jeg klipper indimellem hæk for folk. Den her er 128 meter lang. Så med to sider bliver det 256 meter. Det tager 3-4 dage og så er den klaret. Det er godt for blodtrykket. For nogle måneder siden sagde min læge til mig at mit blodtryk var for højt. I går var jeg hos ham igen, og så var blodtrykket helt fint. ”Hvad pokker har du lavet?” spurgte lægen. ”Jeg har klippet hæk”, svarede jeg. Det er altid godt at røre sig. Man skal bare gøre sig umage, så får man det godt.”

20130723-IMG_9971

”Når jeg holder pause, sætter jeg mig på en stol i skyggen og kigger efter dem der kommer forbi, eller tænker over det jeg gerne vil. Jeg har mange drømme. En af dem, er, at der ikke vil være flere hække der skal klippes. Min største drøm er nok at rejse en tur med den transsibiriske jernbane. Jeg elsker at køre i tog. Sidde og løse krydsogtværs, kigge ud af vinduet og drikke af min kaffekande. Det er lykken. Jeg tager tit toget til Nordsjælland. Hvis jeg en dag bliver rig, fortsætter jeg med toget til Kina. Det skal være på 1. klasse, og så vil jeg bare sidde og kigge ud og nyde livet.”

#shiningpeople #lollandfalsterlovestorm

Læs mere om Shining People her

Tilmeld dig Lolland-Falster Lovestorm her

Læs næste portræt om restaurationsejeren Hanne her